Impostersyndrom og forbandelse ved viden
Da jeg skrev mit blogindlæg om at starte en podcast (og hver gang, jeg deler ud af noget, jeg ved i øvrigt), blev jeg ved med at slå mig selv i hovedet med: “alle de her tips er så åbenlyse og banale, hvem kan dog bruge dem til noget”. Faktisk var jeg lidt bekymret for, om en eventuel læser ville tænke, at jeg taler ned til dem.
Jeg forsøgte at tale mig selv til ro og tænke, at det meste af det jo egentlig er råd, jeg selv gerne ville have haft, da jeg første gang skulle finde hoved og hale i hele det her podcast-halløj. Men det var alligevel svært at slippe følelsen af at være en, der bare lader som om, hun ved en masse om at lave podcasts. Dels fordi alt det, jeg har læst om podcasts på det seneste (og det er faktisk en frygtelig masse), har indlejret sig i mit hoved og nu virker åbenlyst og dels fordi jeg jo bare er en glad, middelmådig amatør.
Det vigtigste jeg prøver at fortælle mig selv er, at middelmådig ligger på spektret, og man kan sagtens bevæge sig fra middelmådig til god i små skridt. Det største spring ligger i at gå fra at gøre ingenting til at gøre noget. Den gode amatør ved, at det er bedre at bidrage med noget end ikke at gøre det.
Jeg prøver derfor at dele både proces og produkt. Det er efter min mening den bedste måde at konsolidere de nye ting jeg lærer, og det kan jo have den positive sideeffekt, at jeg kan nå ud til nogen, der kan bruge det til noget, der hvor de er i deres proces.
Og så hjælper det mig med at komme over forbandelsen der ligger i, at alt hvad du lærer på et eller andet tidspunkt bliver internaliseret, og derefter bliver det åbenlyst for dig. Det kan gøre det svært at huske på, at det kan være guld værd for andre. Guld kommer altså ikke kun fra eksperter, lige så tit kan det komme fra nogen, der selv er ved at prøve at regne det hele ud, men er ganske få skridt længere i deres proces.
Alle har sikkert et gyldent råd at give til andre, som virker latterligt åbenlyst for dem selv, men som kunne være genialt for andre, selv inden for emner, hvor vi ikke er eksperter.
Jeg prøver derfor på altid at spørge mig selv: hvad holder jeg tilbage, fordi jeg tror det er for åbenlyst eller banalt? Har jeg lært noget nyt jeg kan dele?
Det tvinger mig til at være bevidst om, hvad jeg lærer og genopfylde mine ressourcer. På en eller anden måde er det bare altid sådan, at jo mere man giver ud og giver væk, jo mere kommer tilbage.
Ugens citat er derfor:
“Document your progress and share as you go so that others can learn along with you. Show your work, and when the right people show up, pay close attention to them, because they'll have a lot to show you.”
Fra Show your Work af Austin Kleon, genopdaget gennem Readwise