Hvad skal du med en hjemmeside?

Lige så længe jeg kan huske har jeg samlet på udklip, uddrag, pointer og citater fra alverdens forskellige artikler, bøger, blogindlæg, dokumentarer, film og podcasts.

Jeg skraber til mig af alt muligt, som jeg synes er spændende og tænker tit, at det kunne være alletiders at snakke med nogen om en gang. Uheldigvis er der nogen ting, der bare ikke lagrer sig i min hjerne.

Jeg kan aldrig huske, hvilken forfatter der har skrevet hvad eller hvilken teoretiker eller retning, der står bag de ideer der bumler rundt i mit hoved i ugevis efter jeg har læst om dem. Så jeg går tit i stå, før jeg samler modet til at bringe min “idésamling” op i samtale.

Men jeg er stadig så uendeligt nysgerrig - grænsende til det fikserede, så når jeg får en ny idé eller hører om et nyt fænomen, så rager jeg til mig af alt, hvad jeg kan komme til.

Ideen om at dele ud af det på internettet har derfor rumsteret hos mig relativt længe. Det har været lidt af en overvindelse. Der skal alligevel lidt ego til, for at forlige sig med tanken om, at dele sine tanker og ideer på internettet. Men det er uundgåeligt hvis man gerne vil i kontakt med andre, der deler ens interesser, og ikke er tålmodig nok til at håbe på at skæbnen tilfældigt fører en sammen med andre, med samme obskure interesse som en selv.

Jeg prøver derfor nu at komme over min internaliserede jantelov og dele ud så oprigtigt og interessant, som jeg kan.

I første omgang har jeg koncentreret min energi om at dele min besættelse af død og ødelæggelse. I min samling af udklip har jeg nu alligevel flest, der handler om skrækkelig historie, uhyggelige forsøg, ulykker, sygdom, gys og gru. Dem har jeg forsøgt at sætte lidt i system og langsomt arbejde mig igennem i små artikler og podcastafsnit. Jeg håber virkelig, at der kommer nogen forbi, der ligesom mig bare har svært ved at slippe den slags igen, før de er nået helt ned i detaljen.

Jeg synes faktisk, at det har hjulpet lidt på mine fikseringer. Bevares, jeg kan stadig tale dig et øre af, hvis du en dag får lyst til at spørge mig om, hvorfor Estonia sank, hvad der skete på Hillsborough, hvem Erik Solbakke er eller hvorfor i alverden folk bliver ved med at dø på Everest. Men det hjælper altså at få det ud af systemet og ned på skrift.

Jeg skraber stadig til mig af alt muligt, men jeg har på en måde bevæget mig fra at være en hoarder til at være en samler. Før lå alle mine ideer, tanker, pointer og citater i en pærevælling og rodede rundt. Nu samler og systematiserer jeg og sætter de bedste på udstilling, så andre med samme interesse kan se dem. Det er der nu noget tilfredsstillende ved.

Derfor kommer ugens citat også fra Austin Kleon:

“Carving out a space for yourself online, somewhere where you can express yourself and share your work, is still one of the best possible investments you can make with your time.”

Fra Show your work af Austin Kleon, genopdaget med Readwise.

Og hvad så, hvis jeg kommer til at gøre noget forkert, misforstå en sammenhæng, dele noget, der ikke var helt rigtigt. Jeg prøver at sige pyt. Og i øvrigt har jeg altid ment, at misforståelser kan have deres egen kreative berettigelse. De kan blive starten på en ny måde at tænke eller forstå på. Nogen gange kan en simpel misforståelse give grobund for alt muligt.

For eksempel blev jeg første gang ægte interesseret i Mount Everest (rent akademisk, har ingen bjergbestigningsambitioner), da jeg faldt over historien om en ulykke nær toppen, hvor et uheldigt hold af klatrere blev fanget i en storm og mange af dem omkom, fordi deres guider og Sherpaer redede sig selv og hinanden frem for at hjælpe de betalende klienter, hvoriblandt en rig jetsetter uden klatreerfaring, var død efter at være blevet efterladt i stormen.

Dele af historien er god nok, og den ulykke, det handler om, er Everesttragedien i 1996. Men faktisk var guiderne ret heroiske, og den rige jetsetter havde faktisk klatreerfaring og blev reddet af en guide. Jeg kunne ikke finde noget, der tydede på at Sherpaerne skulle have prioriteret at redde sig selv og deres venner (faktisk kunne jeg finde uendeligt lidt information om Sherpaerne, der var involveret i ulykken, alt fokus lå på de vestlige klienter og guider, men det er en anden historie.)

Hvorom alting er, så blev en simpel misforståelse indgangen til et kaninhul, der tog mig omkring utallige hjemmesider, flere bøger og en hel masse viden om både bjergbestigning, store højder, Sherpaer og menneskekroppen.

Hvad skal du så med en hjemmeside?

Jo, nu skal du høre, du skal dele lige det, der interesserer dig, og så skal du grave, samle, misforstå og bliver klogere og mere kreativ i processen.

Eller lade være. Gør hvad du har lyst til, jeg er ikke din mor.